havens vedligeholdelse

Havens planter befinder sig i hvilestadiet og for de flestes vedkommende i dyb søvn. Er haven sat pænt i stand i efteråret er der ikke meget at gøre.

Årets høst af frugter og urter fra den forløbne vækstsæson holdes under stadig kontrol. De fordærvede ting fjernes så snart de opdages og der dækkes ekstra til når frosten bliver stærkere.

Plæneklipperen istandsættes og smøres. Knækkede skafter fornyes. Havemøblerne skal evt. repareres og males.

Havelåger, hegn, efterses og repareres evt. på dette tidspunkt, idet man ikke så nemt ødelægger den evt. tilstødende beplantning.

Større omlægninger kan ske i grove træk i denne måned når det er mildt i vejret og det er til at være ude.

Rydningsarbejder og stærk udtynding sker bedst i den bladløse tid altså i januar.

Vinstokke beskæres og tilbindes. Havens slyngplanter og klatreplanter, beskæres nu.

Man beskærer træer og buske i februar, de unge systematisk og de ældre ved udtynding.

Køkkenhaven planlægges på en måde at man ikke får de samme afgrøder fra samme plads som sidste år (vekseldrift).

Stenplanter, bladbærende stedsegrønne, taks og cypresser samt abrikos- og fersken-espalier skærmes mod frost og vintersol ved dækning med granris. Har drivhuset varme, kan mange ting med udbytte sås i febuar, f.eks. tomater og salat, senere de sarte sommerplanter.

I haven kan man, når der ikke ligger sne, udstrø kunstgødning. Med års mellemrum bør man få foretaget en jordanalyse, der kan fortælle, hvad der virkelig mangler af næringssalte. Den vil også fortælle, om jorden mangler kalk. Man bør aldrig tilføje kalk uden en forudgående analyse.

Hvis man vintersprøjter vil hækken have godt af en tur med. Det kan gøres i stille og frostfri og tørt vejr.

Blev hækken ikke klippet kan det gøres nu, også den kraftige nedklipning. Efter en kraftig nedklipning vil en gøskning med Nitrophoska elle anden blandingsgødning være af værdi.

Marts er efter kalenderen den første forårsmåned, men vinteren kan være så streng, at det bliver april, før det bliver forår.

Marts er normalt kendetegnet ved at, at de første blomster viser sig: eranthis og vintergæk, krokus og botaniske tulipaner, Cornus mas, pebertræ, julerose, Viburnum fragrans, m.m.

Hvis jorden i månedens løb begynder at blive bekvem, bearbejder man overfladen med den lille kultivator. Og når jorden let slipper redskaberne, begynder man at så, først robuste ting som ærter og løg samt græsplæner. Det haster med at få gjort beskæringen færdig. Sidst på måneden, hvis jorden bliver rigtig tjenlig, er det tid at så de sommerplanter ud, der udsås direkte på voksestedet. I drivbænken udsås de mere sarte ting, og man kan så radiser, spinat og tidlige gulerødder. Roser og stikkelsbær kan nu sprøjtes med 6 % blåstensopløsning mod svampesigdomme. Læggekartofler kan sættes til spiring i varme og med overbrusning. Hvis temperaturen ude tillader det, sår man sidst på måneden alle urter undtagen bønner, agurker og græskar.

Man påbegynder plantning af alle løvfældende planter. Døde pletter i græsplænen eftersås. Alle omlægninger også af flisepartier foretages. Man skærer podekviste af de frugtsorter, man ønsker at vidredyrke, sunde og kraftige kviste på trækronens solside. De indslås i våd tørvesmuld eller jord på et skygget sted, og man kan i milde år påbegynde podning sidst i Marts.

Vandingsmateriellet efterses, så det er intakt og funktionsdyktigt, når tørken i forsommeren gør vanding nødvendig.

April

Vågner de den første dag i april til – tilsyneladende – vinterens fortsættelse, må de betragte alt, hvad der er skrevet om Marts som GAS, og så må de læse Marts med under April, og så får man travlt.

Først i april tromler man græsplænen, før vinterens fugtighed helt er fordampet. Fik man ikke vintersprøjtet, kan en forårssprøjtning til bekæmpelse af plantesygdomme.

I April kan alt plantes, både løvfældende, stedsegrønt og stauder. Man poder træer og der kan sås i Marts, kan også sås i April. Sidst i April kan, hvis jorden er tilstrækkelig varm sås bønner og agurker - med fordel overdækket med plasdække over en 8 cm dyb flad rille, hvor såningen er sket midt i rillen.

Man lægger kartofler samt dahliaknolde, og i bekvem jord lægger man gladiolus, franske anemoner, montbretia og freesia.

Det er klogt at holde sig for øje hvordan fugtigheden i jorden, forskellige steder. Ikke mindst under tagudhæng og på sydsiden af bygninger – se f.eks. efter om espalierplanterne skal vandes om nødvendigt.

Midt i April beskæres de lave roser. Stauder der ikke blev beskåret i efteråret skal beskæres nu, og man udplanter og deler efte behov.

Tomatplanter plantes nu i hver sin potte for at danne gode rødder før udplantningen i Maj. Sidst i April kan tomater også udplantes i drivhuset i bundens jord eller i spande. Og på dage med sol huskes det at åbne for drivhusets ventilation og måske skygge for nyplantede planter.

Maj

Det er bedst for planternes harmoniske vækst, hvis temperaturen ikke er for høj i maj. Nogle gode regnbyger vil gøre det hele godt. Hvis jorden er tør, må man begynde at vande.

Plænen slås nu regelmæssigt, og sker det tit nok, lader man det afklippede græs visne bort på selve plænen. Fik man ikke gødet sin plæne i rette tid, klares det med udstrøning af en gødning der ikke svider, f.eks de nye, der indeholder organiske stoffer og langsomtopløseligt kvælstof.

De første bladlus og andre skadelige indsekter viser sig nu på roser og i tjørnehække. De bekæmpes med pudring eller sprøjtning med insektmidler.

her er et godt uskadeligt middel. 1 flaske husholdningesprit og 2 spiseske krystalsæbe blandes omhyggeligt. Denne opløsning sprøjtes på bladlusene og når spritten er fordampet er bladlusen lukket til af sæben og kan ikke ånde, hvorved den dør. Når det så regner vil de blive skyllet af planten. Dette middel er ufarligt for bier, hvis de da ikke ligefrem bliver ramt under processen. Græsplænen kan også sprøjtes med midler mod ukrudt og de nøgne pletter eftersås med rigeligt frø. Man kan i øvrigt så næsten alt i maj, og mange af vore gode stauder kan sås i maj.

Sidst i maj udplanter man alle de blomsterplanter der er fremavlet i drivhuset, og gerne så sent på måneden at nattefrost ikke forekommer mere.

Man afbryder de visne blomster på tulipaner hurtigst muligt, men blade og stængler på alle løgvækster får lov at visne, før de fjernes.

Jordoverfladen holdes stadig løs og ren ved kultivering. I staudebedet foretages den første opbinding. I drivbænken kan man udplante agurk og melon samt spansk peber, og man kan så de toårige sommerplanter med blomstring næste år for øje.

I drivhuset passes tomaterne med knibning, fjernelse af sideskud, vinstokken med beskæring og ude i haven udplantes kål, porre, selleri, sukkermejs og tomater.

Juni

Hækken skal klippes og gerne så den er smallest i toppen for at sikre lyset i at nå også bunden, hvorved man sikre løv helt til bunden.

Højsommeren er nær og høsten er allerede i gang. Aspargs stikkes, de nye kartofler er der og jordbær er snart i gang. Meget grønt tages nu med i den daglige kost.

Hvor de tidlige kartofler er taget op, kan der plantes grønkål eller sås et hold rødbeder.

I jordbærstykket mærker man de planter, der blomster best til moderplanter. Man vander jordbærrene i tørre perioder og dækker jorden med halm eller plastfolie mellem rækkerne, så bærrene ikke bliver snavsede.

Man sår nye hold af lette smagsurter, radiser, kørvel, salat, dild.

De tidligere såede urter, rødbeder, gulerodder, rodpersille, salat m.m. udtyndes, hvis de har spiret normalt, og man sprøjter og pudre mod insekter og svampesygdomme.

Hækklipningen sker helst inden denne måneds udgang - for alle løvfældende hække.

Græsplænen passes med klipning hver uge og i tørre perioder vandes. Man grundvander - ikke tjat-vander. Der kan udbringes 1½ kg kalksalpeter pr. 100 m2 plæne, udstrøs tør på en tør plæne, og eftervanding er ikke nødvendig. Har frugttræerne sat mange frugter, vil udtynding lønne sig. Vinen i drivhuset ligeså.

Drivhuset passes i øvrigt med vanding, udluftning ofg eventuelt skygning - rørmåtter eller kridt på glasset - og i haven i øvrigt er tidens opgaver: vanding, kultivering og opbinding.

Vi er nu på årets lysmæssige og varmemæssige højdepunkt og helt modsat situationen ved årsskiftet. og så er det ferietid med alle de problemer dette medfører i forholdet have/haveejere.

Den store blomstring i rosengruppen aftager fra midten af juli, og for at stimulere blomstringen fremover, tilføres svovlsur ammoniak nogle gange f.eks. hver anden uge 10-15g pr. 5 roser, udstrødt på jorden og nedbragt ved vanding eller kultivering.

Høsten i haven forløber med stigende intensitet. Nu er foruden jordbærrene og de tidlige kartofler også ærter, tidlige gulerødder, spidskål, stikkelsbær, rips, radiser, kørvel, dild og salat tjenlige til brug.

Hindbærrene begynder nu også at modne. Hvis hinbærskuddene virker meget lyse, tyder det på mangan- mangel. Mindre mængder udstrøs eller udsprøjtes. Man sår endnu: Viola cornuta, salat, radiser, spinat - og morgenfruer og tropæolum til efterårsblomstring. Aspargshøsten er nu ophørt, og de opgravede bede jævnes ud. Der kan udstrøs 1 kg chilesalpeter pr. 20 m række. I staudebedet opbindes de planter, der har svært ved at holde sig oprejst, og man kan endnu nå at udfylde tomme pletter ved indplantning af sommerplanter. Espaliertræernes sommerskud knibes over 2, 3 til 4 blade. Græs i naturtilstand på skråninger og på sommergrund samt i den blomstrende plæne slås nu med le, og mens havens blomster for alvor viser, hvad de duer til, går man på besøg hos venner og bekendte, samt i offentlige parker for at se på de nye ideer til beplantning derhjemme.

Sommeren går nu på hæld. Det mærkes bl.a. på de kortere aftener. Man når ikke så meget ude på en aften mere. Men når temperaturen er på højde, kan man nyde aftenerne ude også nu - f.eks. hvor man har lamper til oplysning ude. Og der er mulighed ved indretning af bålplads eller frilufts-pejs.

August er bedste såtid for græsplæner, og det er god tid for omplantning og nyplantning af stauder, stenplanter og stedsegrønne planter.

August måned er også god for næsten alle tænkelige små-omlægninger i haven. Det kan være flisepladser, beplantninger, stenparti eller græsarealer.

De toårige sommerplanter, som blev sået i juni - juli, udplantes på bed med 12-15 cm´s afstand. Og det ældste jordbærstykke nedgraves nu. Rækker der skal leve videre afrankes. Og der tilføjes 2 kg svovlsur ammoniak pr. 100m2. Ørentviste i dahlia bekæmpes med Idosect eller Lindan. Man kan endnu så kørvel og spinat. De gamle hindbærstængler afskæres, og slyngrosernes gamle skud afskæres også, nye bindes til. Abrikos og fersken er nu afhøstet, og man studser overflødige smågrene og opbinder, hvor det er nødvendigt. På samme måde behandles kirsebær-espalier. Og espalier-træerne vil stadig påskønne en grundvanding, hvis det er meget tørt.

Ved vindrueklaserne fjernes de blade, der sidder i vejen for lysets adgang. Man kan udplante aspargs nu, og trænger plænen til næring, kan den have gavn af en "topdressing" med tørvemel og bakkegrus + 2 kg svovlsur ammoniak pr. 100 m2 plæne.

Svampesygdomme på havens planter bekæmpes med kobbermidler, Euparen og insektangreb med Lindan- og Malathionmidler. Og ren- og løsholdelse af overjorden med kultivatoren fortsætter stadig.

Nu mærker man for alvor, at det går mod efteråret, men havens blomstrende planter stråler og gløder dog, som ville de sætte et meget kraftigt slutmaleri op. Dalia, sommerplanter og de sene stauder giver i fællesskab et meget stærkt farvebillede. Og det understøttes af frugten på de almindelige frugttræer samt på de bærbærende buske.

Man mærker dahlierne med sortsnavn, farve og højde. Tulipanløg, man tog op efter forårets blomstring, sorteres nu efter størrelse, og de største lægges ned i prydhaven, de mindste på bede i urtehaven.

Nye forårsløg af alle arter kan lægges nu. Husk, jorden skal være velbehandlet i dybden. Og med hensyn til plantning i efteråret gælder, at man altid planter på det tidligst mulige tidspunkt under hensyn til de enkelte planters mulighed for at tåle omplantningen. For jo før en plante kommer i jorden på det nye sted, jo bedre rødder når den at få dannet før vinteren. De løvfældende hække klippes nu for anden gang og skulle så kunne klare sig til juni næste år. Træerne begynder nu så smådt at fælde løvet. Man bør i hvert fald fjerne det fra græsplænen hurtigst muligt, og man fortsætter med at slå græsset uge efter uge. I månedens sidste halvdel begynder man på at plante. Først roser og mindre træagtige planter, samt alt hvad planteskolen kan levere med klump eller i spandekultur. Grundig vanding efter plantningen må til enhver tid anbefales. Efter nedplukning af blommer og kirsebær eftergår man træerne for tørre grene, der let opserveres nu. Og enhver beskæring af disse stenfrugttræer foretages med fordel på denne tid.

Når frugtstilken let løsner, er æbler og pærer plukkemoden. De holder sig bedst ved i den første tid at opbevares i overdækkede kasser i det fri. Hvis man er bange for at få frugten plukket for tidligt af, kan den sprøjtes med et hormonmiddel, der får den til at sidde bedre fast. Den kan da få lov at modne helt færdig på træerne - uanset storme etc.

I drivhuset er kulturerne af tomat, agurk, vin etc. ved at være afsluttet, og man tager huset i brug til andet formål - chrysanthemum etc. - eller rengør det, så det er klart til næste års tidlige sæson. Man kan udså eranthisfrø i haven. planteskolerne udsender nu deres efterårskataloger med bl.a. eventuelle plantenyheder. Og man lægger forårsløg nu også til drivning.

Nu - i havens efterår - drejer mange af takkerne sig helt naturligt om at forberede næste sommers glæder i haven. Man lægger fortsat forårsløg, og man kan plante alt, løvfældende, stedsegrønt og urteagtigt. Man kan endnu så græsplæner. Og oktober er god for flytning af ældre planter. Det kan være roser, som skal henplantes på et nyt sted, men også stedsegrønne og større træer kan komme i betragtning. Og det må anbefales altid at vande godt. Ældre hække kan flyttes, bedst når det sker med god rod, og når der tilbageskæres i det følgende forår. Dette sker selvfølgelig også for rosernes vedkommende. Man kan også flytte ældre træer på denne tid med chance for et godt resultat. Her vil en god udgravet rodklump jo være af stor betydning, og den ombindes med sække og stærkt tovværk eller trådvæv.

Gemmefrugten plukkes nu, og som før omtalt, den holder sig bedst ved at opbevares i overdækkede kasser i det fri. Og urtehavens udvoksede produkter, seleri, gulerødder, rødbeder, løg, sildige kartofler, kål m.m. anbringes nu i bedste beskyttelse mod den tilstundende vinters faldende temperaturer. Sommerblomster ryddes, og de knolde, der ikke tåler frost, dahlia, gladiolus, freesia, begonie, montbretia etc. tages op, tørres og tages i hus, indsat i kasser med tørt tørvesmuld (spagnum) som mellemfyld. Nedkulede kartofler og urter må ikke få det for varmt; man kontrollerer jævnligt temperaturen og afdækker, hvis der bliver for varmt, supplerer dækningen, hvis det sætter ind med hård frost.

Græsplænen slås sidste gang her i oktober, og da vandingen nu er sluttet for året, kan vandingsmateriellet passende tages i hus. Forfaldne steder i raftehegn og pergula repareres, og det vil være klogt at oprette sunkne partier i flisepladser og gange, inden vinterens stærke nedbør.

I løbet af det første otte-fjorten dage af november falder som regel de sidste blade fra træerne, og man kan nu komme i gang med det sidste efterårsarbejde i haven, i første omgang at fjerne det nedfaldne, visne løv. Mellem stauder, roser og buske skal man ikke nedgrave løv. Her afrenses, kultiveres og vinterdækkes med sphagnum, kompost eller gammel gødning.

I rosenbrdet afklippes de lange grene på buskene til ca. 50 cm´s højde, der kultiveres og vinterdækkes som forud omtalt, mens man i busketter og skovbund samt, hvor der i øvrigt ligger forårsløg, blot afriver vissent løv og vinterdækker eventuelt med tørvemuld.

I urtehaven er der ingen tvivl. Alle tomme jordstykker bør gennemgraves godt, og her kan begraves såvel ældre, og komposteret og helt nyt afrevet affald såsom blade, afklippet græs, afrenset ukrudt m.m. Og man kan også nedgrave gødning nu. Blev plænen ikke slået færdig i oktober, slås den tæt nu. Slyngplanter, takshække, bladbærende stedsegrønne buske og stenplanter kan hjælpes gennem vinteren ved en dækning med granris.

Fik vi ikke lagt forårsløg - eventuelt dem til drivning inden - kan det nås endnu, men nu haster det, og fik vi ikke plantet alt, hvad vi havde regnet med i oktober, kan plantningen fortsætte, til frosten gør det umuligt. Drivbænkens vinduer tages i hus. Kompostbunken omsættes, hvis man ikke får den gravet ned. Skal græsplænen omlægges, kan den graves nu.

Nåede vi at få gjort haven med plæne, busketter, bede og eventuel urtehaven i stand i november, er gøremålene i haven i december få og små. Man dækker over rosernes podningssted med tørvemuld eller lignende, og over de nylagte forårsløg kan der dækkes på samme måde.

Havemøbler og haveredskaber skulle gerne nu være bragt i hus. Skal vi drive rabarberblokke i drivbænk eller drivhus, graves de op nu, før frosten binder jorden.

Man kontrollerer stadig den opbevarede vinterfrugt og de nedkulede urter og grønsager. Bliver temperaturen for høj, må der ventileres, og rådne objekter må stadig fjernes.

De første grene af forsythia, Prunus subhirtella etc. kan nu sættes til udspring i vand i varmen.

Er der et velplaseret grantræ i forhaven, bør man måske udstyre det med el-pærer, så de kan melde jul udadtil i god tid. Og har man gran, kristtorn, kryptomeria, havtorn, enebær etc. etc. kan man redde mangfoldige materialer til julens dekorationer.

Det vil gavne havens fugle, om man sørger for rent optøet vand i fuglebadet og et snefrit foderbrædt, der er hævet over jorden.